Terapiformer
Her an du læse lidt om de forskellige terapiformer jeg tilbyder, og finde lige præcis den der passer dig bedst.
Terapi samtaler
I en nærværende psykoterapeutisk session væves filosofi og traumetologi sammen for at skabe en helhedsorienteret behandling. Hver session er unik og skræddersys i tæt samarbejde med klienten. Dette kan indebære samtaler, dynamiske øvelser på gulvet, vejrtrækningsøvelser, drømmearbejde eller tegneøvelser, alt efter hvad der er mest gavnligt i øjeblikket.
Mit kendskab til forskellige terapeutiske retninger giver mig mulighed for at møde klienten i deres unikke problemstilling. Dette skaber et fundament for dybdegående personlig udvikling og heling.
Alle sessioner er levende og med udgangspunkt i nuet, hvilket betyder, at de vil variere mellem siddende samtaler og bevægelse med kroppen. Denne tilgang sikrer, at vi altid arbejder med en nysgerrighed og åbenhed over for det, som opstår i terapirummet. Uanset om du oplever sorg, parforholdsproblemer, stress, dybere liggende traumer, eller ønsker en større selvindsigt, så tilpasses hver session dine individuelle behov.
Med en holistisk og intuitiv tilgang, som også trækker på min forståelse af nervesystemet, mindfulness og healing, arbejder jeg på at skabe en tryg ramme for din personlige udviklingsrejse. Dette er en kærlig gave til dig selv, velegnet både til hverdagens udfordringer og som støtte på din dybere indre rejse.
Prusterummet
P(r)usterummet er for unge med udfordringer i hverdagen, som foregår i samvær med mine fire heste og er designet til at at skabe et trygt og støttende miljø.
Mine fire kloge, sensitive heste, har en central rolle, da de helt naturligt spejler de indre tilstande, i en absolut ikke-dømmende kontakt.
Sessionerne er baseret på “nul krav” tilgang, hvilket betyder, at der ikke stilles nogen forventninger eller krav til de unge deltagere. Dette for at skabe en atmosfære af ubetinget accept og frihed, hvor de unge kan være sig selv uden pres.
Jeg brænder for muligheden om at gøre en forskel for unge, der er udfordret i hverdagen, hvilket jeg har valgt at lade sig afspejle i prisen, i håb om at dette tilbud bliver tilgængelig for flest mulige. Prisen for en session af 1 time er 475 kr. Ved køb af forløb på min 10 timer er prisen pr time 435 kr
Som uddannet psykoterapeut, mindfulness underviser, og biologisk relationel traumeterapeut, samt min baggrund i pædagogisk arbejde med unge, trækker jeg på solid erfaring og viden, som grobund for dette rum
Tilmeld dig nu og opdag, hvad P(r)usterummet kan gøre for dig. Begrænsede pladser tilrådighed.
Kropsterapi
I en dybdegående, men blid kropsterapeutisk behandling væves muskelterapi, bindevævsterapi og healing sammen i en harmonisk symfoni. Hver behandling er unik og skræddersys med intuition som guide, løsner op i muskler, lindrer bindevæv og giver mulighed for dyb afspænding af nervesystemet, og kontakt til dit inderste
Dette er en kærlig gave til dig selv, velegnet til både hverdagsvelvære og som støtte på din personlige udviklingsrejse.
Behandlingen foregår på en massagebriks, enten påklædt eller i undertøj, alt efter hvad vi aftaler. Den kan dog ved særlige behov også foregå siddende.
Disse behandlinger er udviklet ved at trække på mine mange uddannelser og forskellige retninger, samt et indre kald i at lade min hænder følge hen hvor de føres af den ordløse stemme fra din krop, dit sind og din sjæl.
Med en baggrund i bl.a. psykoterapi, healing, mindfulness, traumeforståelse, og nervesystemet, sikrer jeg en holistisk og intuitiv tilgang til din behandling.
Lyt til dit indre, og bestil en tid til dig
Mødregruppen
Idéen til mødregruppen er vokset frem over tid. Den er opstået i mødet med mange mødre, som jeg oplever som både kompetente og engagerede. Mødre, der vil deres børn det bedste, som tager stilling, er opmærksomme, stiller spørgsmål og bruger tid. Mødre, som allerede gør det så fint, ofte meget mere, end de selv ser. For mange er tiden som nybagt mor, et sted i livet, hvor kærligheden aldrig har været større, og hvor presset samtidig kan føles størst.
Samtidig lever vi i en tid, hvor tempoet er højt, og hvor forventninger og normer hele tiden presser sig på udefra. For at skabe det liv vi ønsker, har vi brug for rum, hvor tempoet kan sænkes, og hvor presset for en stund kan træde i baggrunden. Mødregruppen er netop sådan et rum. Et levende og meningsfuldt sted at være, hvor både alvor, lethed, latter og det uperfekte har plads.
Med afsæt i min forståelse af nervesystemet, udviklingspsykologisk og mindfulness er jeg er optaget af samspillet mellem krop, følelser, tanker og af nervesystemet, og af hvordan det spiller sammen i relationer, også mellem mor og barn. Min tilgang er altid nænsom, respektfuld og altid med ønske om at du som mor, bliver styrket i det du gør så fint.
I mødregruppen tager vi afsæt i hverdagen, som den ser ud lige nu. Dage præget af søvnunderskud, glæde, gråd, leg, tvivl og kærlighed. Sammen giver vi plads til, at tanker og følelser kan dukke op, uden at noget skal fikses eller ændres. Vi går på opdagelse med venlig nysgerrighed og tuner ind på det, der måske ikke altid får plads.
Gennem opmærksomhed, bevægelse og vejrtrækning, øges en bevidst kontakt. Når vi får kontakt til os selv indefra, bliver det lettere at stå i alle livets aspekter. Jo mere vi har hele os selv med i kontakten med vores børn, jo mere giver vi dem mulighed for at lære det samme: at mærke sig selv, regulere sig og være den, de er. Det er her, grundlaget for et sundt og stærkt selvværd kan vokse frem.
Mødregruppen er en invitation til bevidsthed og fordybelse.
Et blødt og levende frirum, hvor du kan være med dit barn.
Et sted, hvor der er plads til både dybde, lethed og masser af liv.
Praktisk information
Mødregruppen er et nyt tiltag, som skal have sin plads og sin opmærksomhed. Derfor har jeg valgt, at der i foråret af 2026 er mulighed for maks 4 grupper
- Et forløb består af 4 mødegange á 3 timer.
- Der er plads til maks 6 mødre i hver gruppe.
- Den samlede pris for hele gruppeforløbet er 5.495
- Ved kørsel ud over 10 km tillægges 6,75 kr. pr. km.
